Overvågning af biodiversitet er afgørende for, at vi kan følge udviklingen i biodiversitet, vurdere forvaltningstiltag og forsøge at finde sammenhængene mellem udvikling i biodiversitet og menneskelige aktiviteter. Overvågning er samtidig med til at belyse de konsekvenserne, disse aktiviteter har for biodiversitet såvel som for vores eget eksistensgrundlag. 33 forskningsprojekter vil nu gøre os lidt klogere.
Overvågning af biodiversitet var netop temaet for receptionen i Tallinn i Estland den 17. april 2024, hvor lanceringen af de 33 nye forsknings- og innovationsprojekter fandt sted finansieret af donorerne i det europæiske biodiversitetspartnerskab Biodiversa+ samt EU Kommissionen.
Danmark er repræsenteret i biodiversitetspartnerskabet med Innovationsfonden, der giver den økonomiske bevilling til de danske projekter sammen med midler fra EU Kommissionen. Derudover er Miljøministeriet med som partner. Det europæiske forskningssamarbejde i regi af biodiversitetspartnerskabet består nu af 82 institutioner i 42 lande.
Mødet havde bl.a. deltagelse af over 100 forskere, repræsentanter for donororganisationer og ministerier, der fik samtlige projekter præsenteret via to minutters peptalk fra hver ”lead organisation”.
”Overvågning af biodiversitet” er det andet tema, der har været i udbud efter ”beskyttelse af biodiversitet”, der var det første i 2022. Disse forsknings- og innovationsprojekter kører således allerede. Et tredje tema om naturbaserede løsninger er lige nu i spil, og projektansøgningerne under evaluering. Endelig følger temaet ”gennemgribende forandring” (societal transformation) i efteråret 2024. Samtlige temaer er influeret af de globale rapporter fra IPBES.
Nye metoder og forskningsperspektiver
I alt 262 fremsendte projektforslag blev oprindeligt fundet egnet, og af disse blev 108 inviteret til at fremsende en fuld ansøgning. De 33 endelig udvalgte projekter er støttet med sammenlagt 46 mio. EUR. Et europæisk forskningsprojekt kræver formaliseret samarbejde af mindst tre institutioner fra tre forskellige lande. Partnere udenfor EU kan også inviteres ind.
De nye projekter, der slap gennem nåleøjet, rummer mange spændende forskningsperspektiver og mange med anvendelse af nye metoder. Teknikker som eDNA, kunstig intelligens (AI), forskellige typer af satellit- og kameraovervågning, radar og standardiserede lydoptagelser fylder meget, og giver nye perspektiver i overvågningen. Automatiseret artsidentifikation af automatiserede lyd- eller billedoptagelser giver fx helt andre datasæt og viden.
Også næsten ukendte og dårligt undersøgte organismegrupper fylder i projekterne, herunder overvågning af parasitter ved anvendelse af eDNA, overvågning af mørkelevende organismer i huler og grotter, undersøgelse af jordlagenes biodiversitet, udbredelsen af akvatiske svampe i bl.a. i stillestående vand i gamle træer eller standardiseret overvågning og undersøgelse af de små ferskvandhuller i landskabet ved hjælp af fx eDNA. Endelig er der flere marine projekter og anvendelse af overvågningsdata i lokal naturforvaltning.
Otte projekter med dansk deltagelse
Danske institutioner deltager i otte projekter med projektledelsen i tre projekter, som følger af Innovationsfondens aktive deltagelse i partnerskabet. Det er Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Zoologisk Have, der har sat sig på projektledelsen i de tre spændende projekter:
- Projektet FunDive, ledet af Københavns Universitet, omhandler overvågning og kortlægning af svampe med anvendelse af en kombination af mobilisering af befolkningen – såkaldt ”Citizen Science” – til at tage billeder af svampe med deres mobiltelefon samt anvendelse af eDNA i diverse indsamlede prøver. Projektet, der også har en naturbevarelseskomponent, er ledet af Jacob Heilmann-Clausen med deltagelse af 26 partnere fordelt på 18 lande, hvilket ikke er set før i partnerskabets levetid.
- Det andet danskledede projekt, TRANSPONDER, omhandler metoder til overvågning af biodiversitet i permanente eller tidvise vandhuller (ponds) på tværs af Europa. Projektet rummer stort set alle tænkelige metoder til at løfte overvågningen af denne dårligt undersøgte ferskvandsnatur, og vil også inddrage befolkningen og fokusere på genetisk diversitet og indikatorer for funktionen af vandhullerne. Projektet er ledet af Thomas Davidson Aarhus Universitet og et konsortium af institutioner fra ni lande.
- Det tredje danskledede projekt hedder GINAMO, og fokuserer på identifikation af genetiske indikatorer i naturovervågningen ledet af Christina Hvilsom fra Zoologisk Have. Genetisk diversitet indgår i definitionen af biodiversitet på linje med arter og økosystemer, men har desværre fået langt mindre opmærksomhed. Tabet af genetisk diversitet – også kaldet den usynlige død – sker i stort omfang, og er problematisk, fordi det betyder, at organismerne er dårligt rustet til at tilpasse sig morgendagens forandringer i bl.a. klimaet, artssammensætning osv. Når vi mister arter, har tabet af genetisk mangfoldig oftest stået på i lang tid inden.
Dertil kommer andre projekter med dansk deltagelse som fx overvågning af stormsvaler, bestøvere og fordeling af strømmende ferskvand i balancen mellem at dække menneskelige behov og den øvrige biodiversitet.
Læs mere om projekterne: BIODIVERSA+ BiodivMon
Når vi ses så stor en vægt på overvågning, skyldes det bl.a., at overvågning er tæt knyttet til forståelse og dokumentation, som er nødvendig for at kunne påvise, at samfundsmidler investeret i biodiversitet også giver de resultater, som midlerne er øremærket til.
Troværdighed i processen
På dagsorden i Tallinn var også de såkaldte Essential Biodiversity Variables, der anvendes i flere af projekterne, og som lige nu rummer 84 overvågningsparametre, herunder mange organismegrupper og niveauer af biodiversitet, som de øvrige europæiske overvågningsværktøjer indtil videre ikke inddrager.
En vigtig del i udvælgelsen af projekterne er troværdighed omkring udvælgelsesprocessen. Her har man bl.a. hentet internationalt anerkendte topforskere fra bl.a. IPBES, mens et stort hold af forskere forfølger fuld transparens i og omkring udvælgelsesprocessen. Projekterne starter mellem 1. december 2023 and 1. april 2024 og løber over tre år.
Læs mere: BIODIVERSA+ Biodiversity monitoring
