Efter at internationale målsætninger for naturen ikke er blevet indfriet igennem to årtier, tager EU Kommissionen nu skeen i den anden hånd. Tålmodigheden er brugt op.
En ny biodiversitetsstrategi gældende for EU i det kommende årti 2020-2030 blev lanceret onsdag den 20. maj. Kommissionen tager nu konsekvensen af en række alarmerende rapporter, blandt andet fra IPBES, det mellem-statslige panel for biodiversitet og økosystemtjenester, og gør op med den utilstrækkelige handlekraft i EU og globalt.
Dels stiller EU Kommissionen krav om, at 30% af land- og havarealerne skal afsættes til natur og biodiversitet, heraf 10% under streng naturbeskyttelse dvs. arealer udlagt med natur og biodiversitet alene som formål. Dels overvejer Kommissionen for første gang på biodiversitetsområdet at følge op med juridisk bindende aftaler og mål. Det vil være en milepæl.
Professor Carsten Rahbek Københavns Universitets repræsentant i IPBES koordinationsgruppe siger: ”Målene rusker alvorligt op i den danske selvforståelse som en grøn førernation. Sandheden er, at vi ligger nummer sjok i EU, når det gælder tilsidesættelse af areal til natur og biodiversitet. Og Danmark ligger langt under 10%, når det gælder den strenge beskyttelse. Vi har måske 1-2 % af det danske areal, der kan leve op til dette mål.”
Den sidste rapport fra IPBES var dyster og klar. På verdensplan er op mod en million arter truet af udryddelse og tre-fjerdedele af klodens landareal er stærkt ændret af mennesker. I Danmark er 20% af arterne truet og risikerer at forsvinde fra Danmark. Økosystemer vi er afhængige af på europæisk og globalt plan forringes med alarmerende hast. Rapporterne siger dog, at udviklingen kan vendes men som for klimaet, kræver det gennemgribende forandring.
Naturens resurser ikke er uendelige – vi har ikke en planet B – og en forudsætning for, at vi kan opnå FN verdensmålene i 2030 er, at biodiversitetskrisen bliver løst. Overskriften i den nye EU Biodiversitetsstrategi er derfor klar: Vi skal have naturen tilbage i vores liv. Samtidig annoncerer strategien en genopretningsplan for naturen i Europa og behovet for, at Europa tager globalt lederskab og nu viser vejen både når det gælder biodiversitet og klima.
Lektor Anders Barfod Aarhus Universitets repræsentant i IPBES koordinationsgruppe siger: ”med dette ambitiøse strategipapir har EU kommissionen endnu engang vist sig at være en afgørende drivkraft i bestræbelserne på at bevare dansk biodiversitet og naturværdier.”
EU Kommissionens forslag til bedre beskyttelse af biodiversitet er også baseret på en økonomisk kalkulering. For eksempel vurderes det, at en ordentlig beskyttelse af EU’s fiskebestande kan øge den årlige indtjening med 49 mia. euro. En naturlig kystbeskyttelse og anvendelse af vådområder som buffer for oversvømmelser kan spare forsikringsselskaber for anslået 50. mia. euro. årligt.
Carsten Rahbek siger: ”Jeg er glad for at se, at kommissionen i vid udstrækning anvender viden fra IPBES videnskabelige konsensusrapporter og en holistisk tilgang. Strategien er vidtrækkende og dækker også sammenhængen mellem biodiversitet og klima samt sundhed og biodiversitets fodaftryk fra global handel. Det gælder for eksempel den danske import af palmeolie og soja-produkter fra områder, hvor den oprindelige skov er ryddet og biodiversiteten stærkt truet”.
Det er ikke småpenge, kommissionen taler om til dette kursskifte. Der skal afsættes mindst 20 mia. euro årligt fra både offentlige og private midler. Samtidig vil der være synergi med klima, da en væsentlig del af klimabudgettet afsættes til natur- og biodiversitetsbaserede løsninger.
”Endelig er det vigtigt at understrege, at vi bør handle nu. Det koster også – ikke at handle. Og regningen bliver kun dyrere, jo længere tid vi udsætter det”, slutter Anders Barfod.
Gennemførelsen af EU Kommissionens ambitiøse strategi skal ske i det enkelte medlemsland, samtidigt forestår politiske forhandlinger om den nærmere udmøntning.
