Vigtigheden af lavbundsarealer af hensyn til klima og biodiversitet blev slået fast under sessionen om kulstofrige lavbundsjorde arrangeret af IPBES Danmark under Klimafolkemødet i Middelfart i sidste uge. I sessionen deltog Inken Breum Larsen, Skovrider ved Naturstyrelsen, Bettina Helle Jensen, kontorchef i Miljøstyrelsen, Emil Haahr Vibild, fuldmægtig i Landbrugsstyrelsen og Jannik Seslef, projektleder i Assens Kommune. Lars Dinesen fra det danske IPBES-kontor varetog sessionen som moderator.
Det vurderes, at op mod 20-25 procent af Danmark har været dækket af moser siden istiden. Disse tidligere moser var et centralt omdrejningspunkt under sessionen på Klimafolkemødet, da moserne i en naturlig situation har høj vandstand og speciel plantevækst. Men i dag er langt størstedelen drænet og ændret til enge eller marker ved hjælp af drængrøfter, rørlægninger og pumper.
Mosejorde er vigtige for klimaet, da de kort fortalt har et højt indhold af kulstof, der er ophobet i mosejorden i ofte tusindvis af år. Men når moserne drænes, iltes kulstoffet og frigives til atmosfæren som klimagassen kuldioxid. For naturen er moserne samtidig vigtige levesteder for mange dyr, planter og mosser.
På verdensplan rummer moserne dobbelt så meget kulstof som verdens skove – på langt mindre areal. Verdens drænede moser udgør ca. 15 procent, men udleder mere end fem gange så meget kulstof som de resterende moser på samme tidspunkt opbygger. I Danmark kommer f.eks. 40 procent af landbrugets udledninger fra drænede mosejorde, og derfor kan 20 procent af Danmarks reduktionsmål nås ved at stoppe udledninger fra drænede mosejorde.
Op i gear for at nå målet
Skal Parisaftalens mål om 0 udledninger nås i 2050, skal der vand på næsten alle kulstofrige lavbundsjorde verden over – også de dyrkede arealer. I Danmark er der kortlagt 171.000 hektar. Tallet svarer til fire procent af Danmarks areal og syv procent af landbrugsarealet. Ifølge en bred politisk aftale fra 2021 skal 100.000 hektar under vand inden 2030.
Selvom der var en vis optimisme i panelet på Klimafolkemødet, stod det også klart, at man skal op i et helt andet gear for at nå målet. Der blev med tilhørerne i teltet i Middelfart diskuteret kaffesnak, jordfordeling og ekspropriation, når der f.eks. gennemføres vej- og vindmølleprojekter samt ensartede vilkår for stat og kommune, når der skal gribes i værktøjskassen efter løsninger. Endelig blev der peget på det afgørende i at invitere lodsejere ind på et tidligt tidspunkt for at diskutere løsningerne.
Arbejdet spiller også ind til EU’s biodiversitetsstrategi, hvor medlemslande som Danmark er forpligtet til at bidrage til, at 30 procent af EU’s areal har biodiversitet som et hovedformål via f.eks. genopretning og anvendelse af naturbaserede løsninger.
Tak til paneldeltagerne for at bidrage konstruktivt til debatten, og tak til alle tilhørerne, der lagde vejen forbi Gul scene på dette års klimafolkemøde.
Foto: Viggo Lind.
