Deadline for at komme i betragtning som medforfatter på den kommende IPBES-rapport om biodiversitet og den private sektor nærmer sig. Som yngre forsker eller ekspert er der desuden en enestående mulighed for at komme i ”mesterlære” i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten.
Det nye buzzword for både virksomheder og investeringsinstitutioner er, at de skal være ”nature positive”, hvor virksomhederne i stadigt højere grad ruster sig til også at beskæftige sig med biodiversitet på samme måde som klimaet de seneste år har fundet indpas i virksomhedernes CSR-strategier
Læs også: IPBES FORFATTERE SØGES TIL NY RAPPORT OM BIODIVERSITET OG BUSINESS
Emnet er brandvarmt, men hvad vil det sige, at være ”nature positive”, og hvilken rolle spiller den private sektor i at dæmme op for den globale biodiversitetskrise? Den private sektor og finansieringsinstitutioner bliver generelt vurderet af IPBES til at have stor betydning i forhold til biodiversitetskrisen. Tidligere IPBES-rapporter har fx konkluderet, at den økonomiske vækst fortsat har en negativ effekt på biodiversiteten. Derfor bliver den kommende rapport om biodiversitet og private virksomheder en metoderapport, der forventes at få stor effekt på, hvordan den private og finansielle sektor fremover skal bidrage til at vende krisen.
Enestående mulighed for yngre forskere
Ønsker man at ansøge som forfatter, er der to vigtige datoer at holde øje med:
Ansøgningsfrist for regeringsindstilling fra det danske IPBES-kontor er den 25. oktober 2022. IPBES-kontoret skal have modtaget dit CV og gerne en ganske kort motivering, og foretager derefter en indstilling til Miljøministeriet.
Ansøgningsfrist for at indsende CV og besvarelse af informationer via IPBES’ oficielle ansøgningsskema er den 1. november 2022. Bemærk, at der er to forskellige ansøgningsformater til henholdsvis yngre ansøgere og etablerede eksperter.
Helt særskilt er der en enestående mulighed for yngre forskere i private virksomheder eller eksperter under 36 år for at deltage i udarbejdelsen af rapporten. Er du blandt målgruppen, får du nemlig muligheden for at blive koblet på en af de internationalt udvalgte hovedforfattere til rapporten og følge processen helt tæt, blandt andet med deltagelse i de samme forfattermøder. Læs mere her.
Webinar den 6. oktober
Er du interesseret i arbejdet med den kommende IPBES-rapport, er der mulighed for at høre mere om udviklingen af rapporten under det webinar, som det internationale IPBES -sekretariatet gennemfører torsdag den 6. oktober kl. 9-11 eller 16-18.
Tilmeld dig IPBES’ webinar over Zoom her
Flere vigtige EU-initiativer er nemlig på vej, der sikrer, at biodiversitet skal håndteres i den private sektor og investeringsvirksomheder. Fra dansk side opfordrer vi alle interesserede til at lytte med til webinaret og at overveje en ansøgning, så vi kan få den bedst mulige knowhow forankret i Danmark på dette vigtige felt. IPBES søger et bredt felt af eksperter. Her er information fra det originale opslag:
IPBES is seeking experts and practitioners with expertise in impacts and dependencies of business on biodiversity and nature’s contributions to people from all relevant business and financial sectors (formal and informal), including but not limited to forestry, agriculture and food systems, marine and freshwater fisheries and other uses of wild species, water resources, recreation and tourism, pharmaceuticals, energy, infrastructure and mining.
Experts are sought from a diversity of backgrounds including academia, business and industry, Government, and civil society, and a diversity of disciplines including accounting, climatology, ecology, economics, finance, gender studies, hydrology, law, material design and engineering, public health, risk assessment, and trade.