Beskyttet natur, udtagning af lavbundsjorde og nye dyrkningsmetoder var nogle af de emner, der var med til at kvalificere svaret på, hvordan vi skaber plads til biodiversiteten i det danske landskab, da symposiet ”Land sparing & land sharing” blev afholdt på Moesgaard Museum den 30. november.
Over 60% af Danmarks landareal er reserveret til landbrug. Og lægger man produktionsskovene, byerne og infrastrukturen til, er den resterende plads til intakt biodiversitet så godt som væk. I det lys er det en naturlig konsekvens, at Danmark skraber bunden i EU-opgørelser over kvaliteten af natur- og biodiversitet. Behovet for et paradigmeskifte understreges af de globale rapporter fra IPBES, og herhjemme peger en ekspertudtalelse fra det danske IPBES-kontor og Biodiversitetsrådets første rapport på landbrugets arealmæssige dominans, som en væsentlig årsag til den danske naturs trange kår.
Med udgangspunkt i denne problemstilling dannede Moesgaard Museum, Aarhus Universitet rammerne om biodiversitetssymposiet ”Land sparing og land sharing” arrangeret af IPBES Danmark på en bevilling fra 15. Juni Fonden. Blandt symposiets knap 150 deltagere var især landets kommuner repræsenteret sammen med virksomheder, universiteter, organisationer, fonde og privatpersoner.
Land sparing og land sharing
Land sparing og land sharing har fået stor opmærksomhed i de seneste år, hvor ”land sparing”, benyttes som term for en tilgang, hvor landmænd intensiverer landbrugsdriften for at øge produktiviteten, hvilket teoretisk betyder, at ekspansion ind i naturarealerne kan begrænses, eller at arealet med natur kan øges. Modsat anvendes i ”land sharing” miljøvenlige metoder eller en anden struktur i produktionslandskabet, der fremmer biodiversiteten.
Professor Andrew Balmford fra Cambridge University og professor David Kleijn fra Wageningen University er to af de førende eksperter på området, og begge var inviteret til symposiet som keynote speakers. Balmford indledte symposiet med en præsentation af land sparing og land sharing set i et globalt perspektiv, og fremhævede bl.a., hvorfor land sparing er en nødvendighed ud fra et naturfagligt perspektiv, da de specialiserede arter falder bort, når de intakte levesteder forringes som følge af fx landbrugsaktiviteter. Artsrigdommen kan godt være den samme, men sammensætningen af arter vil være ændret, fordi de specialiserede arter forsvinder, når man går fra land sparing til land sharing.
Se Andrew Balmfords præsentation her
I den anden keynote fokuserede professor David Kleijn på biodiversitetsforbedringer i fremtidens åbne landskab i det nordvestlige Europa med afsæt i forskningsresultater fra hjemland Holland, der bl.a. viser, at et omhyggeligt og langvarigt samarbejde med lokale aktører kan bidrage til at genskabe levesteder og biologiske korridorer, der giver arter mulighed for naturligt at genetablere sig i områder, hvor de tidligere har været forsvundet.
En række danske forskere og eksperter præsenterede deres forskning i relation til temaet og de danske forhold. Biodiversitetsrådets forperson Signe Normand præsenterede resultaterne fra rådets nye rapport, Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet kom ind på lavbundsjorde og herunder også en revurdering af pilekrattenes betydning for biodiversitet, mens Peter Stubkjær fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning gav en lektion i planlægning i det åbne land.
Efter frokost var der præsentationer af professor Tommy Dalgaard fra Foulum, Aarhus Universitet, der gav en indføring i, hvordan landbruget skal leve op til EU’s Biodiversitetsstrategi. Stine Kramer Jakobsen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet dokumenterede, hvordan biodiversitet har betydning for og kan fremme produktionen af forskellige afgrøder, og endelig præsenterede Beate Strandberg og Jørgen Axelsen nye dyrkningsmetoder, der tager langt større hensyn til biodiversiteten. Landmand Lone Vitus sluttede af med en charmerende præsentation af livet på en gård, der vil biodiversiteten det godt.
Præsentationer fra symposiet ligger tilgængelige her
Fra kaffebordsdiskussion til ekspertudtalelse
Som del af symposiets program blev dagens deltagere fordelt i grupper, hvor de over en kop kaffe blev bedt om at forholde sig fagligt til, og indbyrdes diskutere, handlemulighederne for bedre plads til biodiversiteten i fremtidens danske landskab ud fra enten en land sparing eller en land sharing tilgang og emner som arealforvaltning, adfærdsændringer, politik og lovgivning. Gruppernes mange input og faglige vurderinger bliver efterfølgende brugt som et input til en ekspertudtalelse fra det danske IPBES-kontor omkring temaet land sharing og land sparing i en dansk sammenhæng.
IPBES Danmark takker symposiets mange deltagere for at møde op og engagere sig i symposiets faglige indhold. Stor tak skal også lyde til symposiets oplægsholdere samt til Aarhus Universitet for fremragende værtsskab. Næste IPBES symposium forventes afholdt i løbet af foråret 2023.
