Repræsentanter og eksperter fra europæiske og centralasiatiske lande var i starten af juli samlet til PESC-7 i Kastamonu, Tyrkiet med fokus på udveksling af erfaringer og gode eksempler vedr. landenes engagement i IPBES. Mere end 60 personer på tværs af 20 nationaliteter deltog i mødet, der løb over tre dage og bød både på inspirerende samtaler og diskussioner om bl.a. vigtigheden af en tværfaglig tilgang til biodiversitetskrisen.
PESC-7-mødet er det seneste i en løbende møderække siden 2013 med deltagelse af de europæiske og centralasiatiske IPBES-lande. PESC står for Pan-European Stakeholder Consultation og betegner møder, der har til formål at engagere interessenter på tværs af landegrænser i aktiviteter relateret til IPBES. Møderne arrangeres af ECA-netværket – et europæisk og centralasiatisk netværk, oprettet i 2015, der består af en række institutioner og videnskabspolitiske platforme, heriblandt IPBES i Danmark.
Mens hovedparten af de repræsenterede lande var gengangere fra tidligere PESC-møder, var enkelte lande som f.eks. Nordmakedonien nyt medlem af netværket. Mødet udgjorde en ramme for at byde nye lande velkommen i IPBES-familien og til at stimulere udveksling og optag af erfaringer på tværs af landegrænser. Desuden fungerede mødet som forberedelse til den kommende IPBES-plenarforsamling, IPBES10, i Bonn i august.
Erfaringsudveklsing på programmet
Programmet var alsidigt og inkluderede præsentationer fra de enkelte landes aktiviteter, heriblandt hvordan den franske biodiversitetsplatform FRB udformer faktaark over de globale IPBES-rapporters hovedkonklusioner med beslutningstagere som målgruppe, ligesom de i Schweiz laver faktaark om specifikke sektorers potentiale for at reducere deres negative påvirkning af biodiversiteten.
Som repræsentant fra det tyrkiske Land- og Skovbrugsministerium gennemgik Duygu Dönertas, hvordan hovedkonklusioner fra den globale IPBES-rapport om bestøvning (Assessment Report on Pollinators, Pollination and Food Production) fra 2016 er blevet implementeret i deres nationale lovgivning. Efterfølgende præsenterede Katerina Atanasovska fra Nordmakedonien muligheder og udfordringer ved opbygningen af et nationalt IPBES-netværk for et land som netop i 2022 er indtrådt som medlem af ECA.
Mange lande har endnu ikke en etableret videnskabspolitisk IPBES-platform, som vi har i Danmark. Interessen for at høre mere om oprettelsen af en national IPBES-platform var generelt stor, og det danske IPBES-kontor er unikt i den forstand, at det er seks danske universiteter, der finansierer den daglige drift, mens fondsansøgninger dækker omkostninger i forbindelse med gennemførsel af større projekter.
Læs også: Værdierne af biodiversitet – symposium tiltrak over 100 deltagere i København
De gymnasiale undervisningshæfter udarbejdet af det danske IPBES-kontor er f.eks. finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, mens en række danske symposier afholdes på en bevilling af 15. Juni Fonden. I et land som f.eks. Tyskland er det anderledes – her finansieres det tyske IPBES-kontor af en række ministerier, herunder miljøministeriet. Vejen til oprettelsen af en national IPBES-platform varierer derfor fra land til land.
Bindeled mellem naturvidenskab og politik
Det globale IPBES er i sig selv en videnskabspolitisk platform med det formål at bygge bro mellem videnskab og den politiske arena med bl.a. udarbejdelse og formidling af resultaterne fra IPBES’ biodiversitetsrapporter. De nationale IPBES-platforme har tilsvarende kommunikationsformål på nationalt plan.
Under PESC-7 var et af de store samtaleemner, hvordan vi bevarer en mere tværfaglig tilgang til løsning af biodiversitetskrisen Den naturvidenskabelige tilgang har været et udgangspunkt i flere af de globale IPBES-rapporters redegørelse for den menneskelige påvirkning af natur og biodiversitet sammen med behovet for lokal funderet ekspertise og viden.
I de seneste rapporter er det tværfaglige fokus taget til, bl.a. fordi de emner, de seneste rapporter behandler, herunder Values Assessment og den kommende rapport om Transformative Change og Business & Biodiversity, naturligt lægger op til en interdisciplinær tilgang. Under PESC-7-mødet blev det igen slået fast, hvor vigtigt det er fortsat at udvikle inddragelsen af eksperter og viden fra andre faglige discipliner som fx samfundsvidenskab.
Det strengt tværfaglige perspektiv vil fortsat komme til udtryk i den globale rapport om barrierer og muligheder for gennemgribende forandring (Transformative Change), som imødeses med spænding og forventes at udkomme i 2024. Gennemgribende forandring refererer generelt til behovet for en fundamental ændring af samfundets værdier og byggesten, så natur og biodiversitet i langt højere grad tænkes ind i alle politiske og samfundsmæssige beslutningsprocesser.
Ny global rapport om invasive arter
Foruden ovennævnte emner var mødet i Kastamonu en mulighed for at forberede deltagerne på det 10. IPBES plenarmøde, IPBES10, i slutningen af august i år. Her mødes de 140 medlemslande af IPBES, hvor især den næste globale udgivelse om invasive arter, Thematic Assessment of Invasive Alien Species and their Control, vil være i fokus. Udkastet til rapporten er klar og i øjeblikket i review. I Bonn forventes den endegyldige ordlyd af rapporten forhandlet endeligt på plads.
I tidligere globale og regionale IPBES-rapporter er invasive arter identificeret som én af fem hovedårsager til tab af biodiversitet. I 2018 blev det vedtaget, at en fuld rapport om dette tema vil være nødvendig for at forstå effekter, årsager og muligheder for at handle på denne ”driver”.
Den kommende rapport forventes at bidrage til en bedre forståelse af den stigende trussel, som invasive arter udgør mod biodiversiteten. Under det 10. plenarmøde vil nye temaer til fremtidige IPBES-rapporter desuden blive afgjort, herunder en mulig ny global IPBES-rapport om biodiversitetens tilstand og udvikling.
Find tidligere globale IPBES-rapporter her
Endelig blev temaerne for nye fremtidige IPBES-rapporter vendt til mødet. Disse temaer omhandler en 2nd global report, der behandles under IPBES plenarmøde 11, samt overvågning af biodiversitet og økosystemtjenester, som behandles under IPBES plenarmøde 10.
Endelig er konturerne tegnet op til en rapport med den foreløbige titel Integrated biodiversity-inclusive spatial planning and ecological connectivity, der behandles under IPBES plenarmøde 11. Ingen af disse emner er endegyldigt vedtaget, og det er således IPBES plenarforsamlingerne, der skal beslutte, om disse rapporter skal sættes i søen.
