Biodiversitetskrisen er rykket op på den internationale politiske dagsorden, og med afsæt i nye lovkrav og globale målsætninger får det stor betydning for den private sektor. Der var fokus på SMV’ers rolle til en temadag den 31. oktober i et samarbejde mellem IPBES i Danmark, CLEAN, DTU og CBS.
Den private sektors rolle i biodiversitetskrisen er for alvor blevet bragt i spil, og ifølge et nyt EU-direktiv vil der fremover blive stillet krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering, herunder påvirkning og afhængighed af natur og økosystemtjenester (Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD). Det nye EU-direktiv forventes at være indarbejdet i dansk lovgivning i sommeren 2024, og vil derefter stille helt nye krav til virksomhedernes ESG-rapportering, som inkluderer områderne miljø og klima (E), sociale forhold (S) og virksomhedsledelse (G). De konkrete rapporteringsstandarder er lige nu under endelig vedtagelse i EU.
Vedtagelsen af Kunming-Montreal-aftalen fra 2022 har været startskuddet til en kraftig opskalering af den internationale opmærksomhed på private virksomheders effekt på, og afhængighed af, naturens resurser. Den globale biodiversitetskrise og dens konsekvenser for de private virksomheder og finansielle institutioner bliver snart mødt med EU-lovkrav om dokumentation og rapportering af effekt og afhængighed samt om total åbenhed, hvor dokumentationen og herunder virksomhedernes tiltag bliver lagt åbent frem. En ny IPBES’ metoderapport om biodiversitet og den private og finansielle sektor er under udarbejdelse og forventes at komme i 2025.
Læs også: Nu begynder implementeringen af COP 15 biodiversitetsmålene
Foruden de krav der følger med EU-direktivet med krav om rapportering er et andet rapporteringskrav, EU-taksonomiforordningen, allerede trådt i kraft i 2022. Her skal virksomheder klassificere alle deres økonomiske aktiviteter, herunder omsætning, investeringer og driftsudgifter, efter 6 forskellige klima- og miljømål. Før en økonomiske aktivitet kan betegnes som bæredygtig, skal den bidrage positivt til mindst ét af de 6 mål, samt ikke gøre væsentlig skade på de resterende klima- og miljømål herunder naturen.
Både CSRD og EU-taksonomien vil i første omgang omfatte store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, men da påvirkningerne gælder hele værdi- og forsyningskæden, vil kravene indirekte komme til at have betydning for både små og mellemstore virksomheder (SMV). Desuden vil børsnoterede SMV’er blive omfattet af loven fra 2026. Netop SMV’erne var i fokus under temadagen ”Biodiversitet og SMV’ers rolle”, der fandt sted i København den 31. oktober i et samarbejde mellem IPBES i Danmark, CLEAN – Danmarks miljøklynge, CBS og DTU.
Kan man tjene penge på biodiversitet?
Under værtskab af CBS, var flere end 60 repræsentanter fra danske SMV’er og øvrige interessenter mødt op til temadagen for at blive klogere på lang række relevante spørgsmål om særligt den kommende bæredygtighedsrapporterings betydning (CSRD) for danske SMV’er, forudsætninger for at imødekomme disse krav samt spørgsmål om, hvorvidt der er forretningsmæssige fordele i at bidrage positivt til biodiversitetsdagsordenen.
Flere eksperter var inviteret ind for at motivere svarene på de brændende spørgsmål, herunder Katherine Richardson, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved KU’s Globe Institute. Her slog hun fast, at biodiversitetskrisen er mindst lige så vigtig som klimakrisen, og hun opfodrede bl.a. virksomhederne til at holde regnskab – i hele værdikæden – over både arealanvendelse og biomasseanvendelse, ligesom et ledelsesmæssigt ansvar i at øge medarbejdernes forståelse og engagement er nødvendigt.
Om der decideret er penge at tjene på biodiversitetsinvesteringer, vil fremtiden vise, konkluderede Katherine Richardson, men tilføjede, at vi trods alt ved, at man kan tabe penge på ikke at have det for øje.
Grøn omstilling indebærer forandring
Blandt dagens oplægsholdere var også Morten Knudsen, lektor ved Institut for Organisation på CBS, der gav temadagens deltagere en introduktion til de barrierer der er for at skabe forandring med afsæt i landbruget og den danske svineproduktion som case.
Her understregede Morten Knudsen den potentielle faldgrube, som virksomheder kan falde i, hvis den interne organisering ender med at spænde ben for de grønne ambitioner. Dette, argumenterede Morten Knudsen for, er tilfældet i dansk landbrug, hvor organiseringen sigter mod at blive ved med at optimere den eksisterende produktion, og hvor organiseringen til at understøtte en grøn omstilling er ganske begrænset.
En virksomhed, som har taget forandring til sig, er VELUX Gruppen, hvis aktiviteter blev præsenteret af Sune Tobias Grollov, chef for Public Affairs i Norden. Virksomheden har siden sin grundlæggelse i 1941 haft som mål at være en aktør på forkant i samfundet – et mål som er blevet omsat til konkrete tiltag. Bl.a. har VELUX Gruppen sat sig for at fjerne 4,5 millioner tons CO2 fra atmosfæren inden 2041, svarende til virksomhedens historiske udledninger, samtidig med, at VELUX nu forsøger at tage hul på en mere kompleks indsats for biodiversiteten. Et samarbejde mellem VELUX Gruppen og WWF – Verdensnaturfonden, som inkluderer skovprojekter i Uganda, Vietnam og Madagaskar, har gjort, at de bevæger sig på vej mod denne målsætning.
Risiko for greenwashing
Foruden de oplæg fra forskere, eksperter og virksomhedsrepræsentanter blev programmet afsluttet med en paneldebat med Karin Klitgaard fra Dansk Industri, Katherine Richardson KU, Sune Tobias Grollov, VELUX og Isabelle Brodden fra islandske Klappir. Her blev barrierer og muligheder og risikoen for ”greenwashing” debatteret, og det blev i den forbindelse understreget, at begrebet ”bæredygtighed” skal bruges med stor omhu. Derudover blev der, i tråd med Morten Knudsens indlæg og Velux gruppen som eksempel, lagt vægt på, at vi har et fælles ansvar, men at frivillighed, samarbejder og gode intentioner kun har haft begrænset effekt. Derfor er EU-kommissionen og i øvrigt også bakket op af en række virksomheder slået ind på en ny bane med politisk regulering og lovkrav.
