Blog Post

Biodiversitet og Økonomi – symposium 21.august

Gå ikke glip af det 3. nationale IPBES symposium, gennemføres 21. august på Syddansk Universitet i Odense af det danske IPBES-kontor med Syddansk og Roskilde Universitet som arrangører.

Biodiversitet og økonomi er en kraftigt voksende forskningsdisciplin, der anvendes i stigende grad både i IPBES rapporter og andre fora ift. at vurdere de økonomiske værdier af økosystemtjenester eller konsekvenser af forskellige programmer eller projekter mv. Samtidig er der en stigende erkendelse af, at det private erhvervsliv spiller en stor og afgørende rolle ift. både biodiversitetsbevarelse og bæredygtig udnyttelse samt vigtigheden af investeringer, banker og investeringsselskaber og vi som samfund gør os. Der er lagt op til spændende indlæg og debat.

Symposiet er inddelt i tre sessioner: 1) Biodiversitet og den private sektor, 2) Økonomi i udmøntning af biodiversitetsstrategier og 3) Værdisætning af biodiversitet – metoder og resultater. Efter de to sessioner vil der være en efterfølgende paneldebat.

Der er også mulighed for at stille spørgsmål fra salen. Der vil være oplæg fra førende eksperter både fra Danmark og hentet til fra vores nabolande (online præsentationer vil indgå pga. COVID-19). Symposiet gennemføres med mulighed for deltagelse online samtidig med, at der er plads til at kunne deltage i arrangementet i auditoriet på Syddansk Universitet i Odense. Hurtig tilmelding til en plads i Odense tilrådes.

Tid: 21. august 2020 kl. 9-16.

Sted: Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, auditorium O100. Find vej til Auditoriet: https://clients.mapsindoors.com/sdu/573f26e4bc1f571b08094312/details/563cb921423b7d0540c9a48b

Forplejning: Der vil være rundstykker og kaffe/te fra kl. 9 samt frokost og kaffe/te mv. i pauserne.

Tilmelding: Skal ske til Karoline Nilsson karoline.nilsson@sund.ku.dk med angivelse af navn, institution, og om du vil deltage online eller fysisk i Odense (begrænset antal pladser)

Program:  https://usercontent.one/wp/www.ipbes.dk/wp-content/uploads/2020/08/IPBES-Symposium-21.8.-SDU-vers-6.pdf?media=1733399658

Sprog: Dansk og Engelsk

Arrangør: Det danske IPBES-kontor www.ipbes.dk

Finansiering: 15. Juni Fonden

Related Posts