Tirsdag den 12. december stod i biodiversitetens tegn, da Aarhus Universitet dannede rammen om et symposium om invasive arter med afsæt i ny IPBES-rapport. Blandt symposiets keynotes havde vi fornøjelsen af professor Helen Roy og lektor Alejandro Ordonez Gloria, der begge har spillet en vigtig rolle i tilblivelsen af rapporten.
Manglen på plads er en af hovedårsagerne til, at biodiversiteten er trængt, som mange sikkert kan nikke genkendende til. Men vandhyacint, husrotte og almindelig robinie udgør også et problem forskellige steder på kloden. Alle tre er eksempler på invasive arter, der samlet set af IPBES er identificeret som en af de fem største trusler mod biodiversitet og økosystemtjenester.
Invasive arter er en medvirkende faktor i 60% af udryddelserne af arter på globalt plan, og i 16% af de dokumenterede tilfælde er invasive arter den direkte årsag til, at en art er forsvundet. De årlige økonomiske omkostninger forbundet med invasive arter er vurderet til ca. 420 milliarder dollars årligt, og den positive effekt nogle invasive arter kan have, modsvarer langtfra den negative effekt, der udover udryddelserne bl.a. omfatter forringelser af økosystemtjenester herunder negativ påvirkning af fødevareproduktion og øget risiko for sygdomsspredning.
Symposium på Aarhus Universitet
Indtil for nylig har udfordringens omfang fra invasive arter været underbelyst. Men i september 2023 vedtog IPBES’ 140 medlemslande den seneste globale konsensusrapport med titlen Thematic Assessment Report on Invasive Alien Species and their Control, der er resultatet af fire års arbejde ledet af 86 internationale forskere og eksperter fra 49 lande og grundig gennemgang af mere end 13.000 referencer.
Med afsæt i rapportens konklusioner dannede Aarhus Universitet den 12. december rammen om symposiet ”Invasive arter – Fra globalt overblik til lokal bekæmpelse” arrangeret af IPBES i Danmark på en bevilling fra 15. Juni Fonden med deltagere fra forskningsmiljøerne, kommuner, NGO’er, virksomheder samt styrelser og ministerier.
Invasive arter i et globalt overblik
Blandt oplægsholderne var professor Helen Roy fra UK Centre for Ecology & Hydrology og lektor Alejandro Ordonez Gloria fra Aarhus Universitet. Begge har spillet en nøglerolle i tilblivelsen af den seneste IPBES-rapport om invasive arter. Helen Roy har fungeret som leder af det videnskabelige arbejde på rapporten fra 2019-2023, og åbnede den internationale del af programmet med at udlægge rapportens hovedbudskaber, herunder at i alt 3.5000 arter er identificeret som invasive med negativ påvirkning af andre arter herunder også mennesker og vores resursegrundlag.
Læs også: Ny rapport sætter fokus på en af biodiversitetskrisens drivkræfter
Helen Roy kunne desuden berette, at truslen fra invasive arter er stigende i alle regioner i verden, at spredningen af invasive arter er per definition menneskeskabt, og at vi dermed også er en afgørende del af løsningen. Tre afgørende forvaltningstiltag er at stoppe spredning og etablering af invasive arter via deres spredningsveje, sætte hårdt ind overfor udvalgte invasive arter og målrette bekæmpelsen på udvalgte lokaliteter fx øer, hvor succesfuld udryddelse er mulig og faktisk er lykkedes i rigtig mange tilfælde. Også genopretning af økosystemernes integritet kan modvirke effekten fra invasive arter.
Alejandro Ordonez Gloria, der har været førsteforfatter på rapportens kapitel om Governance, beskrev efterfølgende, hvorfor det er så vanskeligt at imødegå spredning og bekæmpe invasive arter. Selvom opgaven er kompleks, er en hovedkonklusion, at udfordringen, inklusive de økonomiske konsekvenser, kun bliver større: ”Cost of inaction”. Derfor gælder det om at sætte ind tidligt og effektivt. Når etablering af invasive arter først er sket, er det i mange tilfælde ikke muligt at bekæmpe effektivt og kun muligt at regulere bestande og dæmpe effekterne.
Den efterfølgende præsentation af Peter Stæhr, professor ved Aarhus Universitet, om invasive arter i det marine miljø med fokus på danske farvande, kunne kun bekræfte, at opgaven med at bekæmpe invasive arter, der én gang er etableret, i næsten alle tilfælde er umulig i havet, og understregede dermed behovet for overvågning ift. at undgå yderligere spredning. I den efterfølgende paneldebat understregede Helen Roy vigtigheden af omfattende kommunikation om de mange negative effekter af invasive arter på alle niveauer.
Biodiversitetslov, kutling og østers
Senere i symposiets program blev der fokuseret på nationale og mere praksisorienteret vidensopsamling med eksempler både fra land og på havet.
Biodiversitetsrådets forperson, Signe Normand, indledte med perspektiverne i en dansk lov om biodiversitet, herunder også hvordan en sådan rammelov vil kunne danne rammen om regulering vedr. invasive arter samt naturligvis også de mange andre målsætninger for dansk natur. Forslaget om en biodiversitetslov blev første gang præsentereret på Christiansborg den 23. november 2023, og det er rådets indstilling, at Danmark påtager sig sin andel af ansvaret ift. fx beskyttelse af 10% og 30% af land og havarealer, som det lægges op til både i EU og i FN Kunming-Montreal-aftalen.
Jane Behrens, seniorforsker ved DTU Aqua, præsenterede årtiers forskning om den marint invasive art sortmundet kutling under titlen ”Fra forskning til forvaltning, viden om artens effekter, og hvad kan vi gøre?” En interessant handlemulighed, præsenteret af Jane Behrens, var muligheden for at udnytte kutlingen kommercielt, hvilket vil kunne bidrage til at holde bestanden nede, da det ikke anses for sandsynligt, at den kan udryddes.
Henrik Glenner, professor ved Universitetet i Bergen præsenterede eferfølgende, hvordan den hjemmehørende fladøsters – også kendt som delikatessen limfjordsøsters – har meget trange kår efter fremkomsten af den invasive stillehavsøsters, der formentlig er kommet hertil via ballastvand fra fragtskibe. Samtidig har den invasive stillehavsøsters slæbt andre uvelkomne gæster med sig – herunder asiatisk østersboresnegl, der også går på østers, samt en østersparasit. Derudover er en række andre invasive arter er formentlig på vej, fortalte Henrik Glenner, og konkluderede, at den afslappede holdning til invasive arter i Danmark udgør et problem for nabolandene, fordi overvågning og tidlig bekæmpelse er helt afgørende.
Mårhund og invasive planter
Henrik Lange og Per-Arne Åhlén fra henholdsvis Naturvårdsverket i Sverige og Svenska Jägareförbundet gav et overblik over den svenske bekæmpelse af invasive pattedyr og fugle i Sverige. Hovedbudskabet var: ”Do or do not do – there is no try”, hvilket var i overensstemmelse med biolog og ejer af Care4Nature, Hans Wernbergs indlæg vedr. bekæmpelse af invasive planter i Danmark – nemlig at bekæmpe 100%, når man først har valgt at gå i gang.
I Sverige har man et hold af jægere, der er kontraktuelt forpligtet til at rykke ud indenfor 24 timer, efter en invasiv fugl eller pattedyr er rapporteret. Det har resulteret i effektiv bekæmpelse af mårhund, mink, moskusrotte og egyptisk gås, mens en kampagne mod husmår nu også er søsat. En udfordring, ifølge Henrik Lange og Per-Arne Åhlén, er, at når bekæmpelsen lykkedes, kan det blive vanskeligt at sikre finansiering af et jægerkorps til den fortsatte bekæmpelse, hvilket ikke desto mindre var afgørende for at være på forkant og imødegå spredning og etablering. Desuden kunne svenskerne berette, at de svenske jægere havde adgang overalt, når det gjaldt forfølgelsen af individer af en invasiv art modsat den danske situation.
Mariann Chriél præsenterede sidst på dagen myndighedernes perspektiv set fra Miljøstyrelsens bord med prioritering, kommunikation og bekæmpelse af invasive arter i Danmark. Der er på finansloven afsat 11 mio. kr., i Danmark respekteres ejendomsretten, og der er ikke den meget hurtige reaktionstid på rapportering af invasive arter, som man fx ser i Sverige.
Find og download symposiets oplæg som PDF her
I FN Kunming-Montreal-aftalen rummer target 6 et mål om at reducere raten af indvandring og etablering af invasive arter med 50% samt et ønske om eliminering og kontrol af navnlig prioriterede etablerede invasive arter generelt og på prioriterede lokaliteter. Den målsætning kræver uden tvivl et højere gear i indsatsen i mange lande rundt omkring i verden, også i Danmark, med fokus på forebyggelse og ikke symptombehandling hvor den forskningsmæssige viden viser, at det ofte er for sent.
IPBES i Danmark takker symposiets deltagere for at møde op og engagere sig i det faglige indhold. Stor tak skal også lyde til 15. Juni Fonden og ikke mindst symposiets oplægsholdere.
