Ny IPBES-rapport forventes vedtaget i forbindelse med IPBES-plenarforsamlingen, der lige nu finder sted i Bonn. Med fokus på invasive arter som en af drivkræfterne i den globale biodiversitetskrise bliver rapporten et vigtigt redskab til at imødegå et hidtil underbelyst emne, fortæller lektor og medforfatter til rapporten, Alejandro Ordonez Gloria.
Invasive fremmede arter er blevet udpeget som en af de fem vigtigste årsager til tabet af den globale biodiversitet i IPBES-rapporten Global Assessment Report fra 2019. Sammen med arealanvendelse på land og på havet, direkte udnyttelse, klimaforandringer og forurening udgør invasive arter en markant trussel mod biodiversitet, økosystemtjenester, bæredygtig udvikling og generel velfærd. Invasive arter er således også udpeget som trussel i FN’s Kunming-Montreal-aftale fra 2022.
Læs også: Nu begynder implementeringen af COP 15 biodiversitetsmålene
Invasive arter er betegnelsen på arter af dyr, planter og svampe, der gennem menneskelig aktivitet er blevet introduceret eller har spredt sig til områder, hvor man normalt ikke ville finde dem. Samtidig har de en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet ved for eksempel at fortrænge de hjemmehørende arter. En ikke-hjemmehørende eller fremmed art er derfor ikke nødvendigvis invasiv.
I den danske natur finder man bl.a. de invasive arter stillehavsøsters, rynket rose, iberisk skovsnegl, sitkagran, mårhund og signalkrebs, som alle udgør en trussel mod den oprindelige biodiversitet.
Læs mere om invasive arter og find flere eksempler på Miljøstyrelsens hjemmeside
Invasive arter har store konsekvenser
Udover at invasive arter truer den oprindelige biodiversitet, medfører de også andre konsekvenser for bl.a. sundhed og økonomi, herunder øget risiko for spredning af vektorbårne sygdomme og øget risiko for allergi. Derudover kan invasive arter skade økonomiske interesser knyttet til for eksempel fødevareindustrien.
Emnet er mere komplekst end mange forestiller sig, forklarer Alejandro Ordonez Gloria, der er lektor ved Aarhus Universitet samt medforfatter til den kommende rapport. Invasive arter er bl.a. forbundet med økonomiske omkostninger her og nu, da arterne kan være krævende at bekæmpe, men problemet kan også medføre andre alvorlige konsekvenser i fremtiden, hvis ikke vi tager problemet alvorligt:
“Et aktuelt eksempel er naturkatastrofen på Hawaii, hvor flere områder på øen Maui har været raseret af voldsomme skovbrande, hvor ilden har bredt sig hastigt som følge af de stærke vinde fra orkanen Dora. Men eksperter peger også på en anden medvirkende årsag – nemlig invasive, og letantændelige, græsarter, der højst sandsynligt har medvirket til brandens hurtige spredning”, forklarer Alejandro Ordonez Gloria.
Eksperter fra hele verden bag ny rapport
Selvom problemet med invasive arter er velkendt, har emnet været underbelyst. Dette er en af årsagerne til, at udfordringen ikke har fyldt meget hos verdens beslutningstagere. I 2018 blev det derfor besluttet af IPBES’ knap 140 medlemslande at igangsætte den omfattende proces med at med at udarbejde rapporten Alien Invasive Species Assessment, der nu står på tærsklen til udgivelse.
Arbejdet har involveret 86 eksperter fra 49 lande fra hele verden, herunder Alejandro Ordonez Gloria, der har været involveret i tilblivelsen af rapporten som medforfatter:
“Som forsker er det tilfredsstillende at se, hvordan forskning og viden kan være med til at medføre forandring – at videnskab kan oversættes til konkret handling. Samtidig har arbejdet med denne IPBES-rapport været i overensstemmelse med de fokusområder, vi allerede arbejder med i vores nye forskningscenter Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO), der blev indviet tidligere i år. Her forsker vi bl.a. i, hvordan nye økosystemer, som følge af menneskelig påvirkning, påvirker den globale biodiversitet”, fortæller han.
Værktøj til positiv forandring
Forud for udgivelsen mødes de delegerede fra de 140 medlemslande i Bonn, Tyskland, mellem den 28. august og 2. september til den 10. IPBES-plenarsamling (IPBES 10). Her får de mulighed for at stille spørgsmål til rapporten med et formål om at opnå konsensus om det endelige indhold, anbefalinger og ordlyd forud for den forventede blåstempling af rapporten den 4. september 2023.
Blandt nogle af de vigtige elementer i udkastet er forskernes anvisninger til handlemuligheder for at dæmme op for udfordringerne med invasive arter. Netop udsigten til at understøtte den positive forandring ser Alejandro Ordonez Gloria særligt frem til forud for plenaret i Bonn:
“Biodiversitetskrisen er mindst lige så vigtig at håndtere som de menneskeskabte klimaforandringer. Hele vores fundament for velstand og velfærd hviler på mangfoldigheden af arter og robuste økosystemer, som FN’s Verdensmål også illustrerer. Det må vi ikke taget for givet”, udtaler han og fortsætter:
“Mit håb er, at vi også gennem denne rapport får sat det nødvendige videnskabelige aftryk, der over for verdens beslutningstagere understreger nødvendigheden i at håndtere biodiversitetskrisen. Vi har allerede flere forskningsbaserede handlemuligheder på hånden til at imødegå nogle af drivkræfter i den globale biodiversitetskrise. At bekæmpe og mindske fremkomsten af invasive arter er en af dem.”
