For tredje gang sætter rektorerne på de danske universiteter samt Miljøministeriets departementschef deres signatur på og fortsætter det danske IPBES-samarbejde for en ny treårig periode.
Biodiversitetskrisen er kravlet op på dagsordenen, og er ikke længere ukendt i den danske befolkning. Det skyldes bl.a. det danske IPBES-samarbejde og andre kræfters arbejde.
Samarbejdet består nu af seks universiteter og Miljøministeriet. Det er Aalborg Universitet og Copenhagen Business School, der nu er kommet med i samarbejdet. I alt fire institutter fra Københavns Universitet, to fra Aarhus Universitet og tre fra Syddansk Universitet deltager i samarbejdet sammen med DTU Aqua og altså de nye medlemmer i ”IPBES-familien”.
Tilbageblik på aktiviteter
Ser vi tilbage på samarbejdets aktiviteter er der meget at plukke i. Sidste skud i den forgangne periode var deltagelse i den danske delegation til Biodiversitetskonventionens Kunming-Montreal COP15-møde, vedtagelsen af det såkaldte Global Biodiversity Framework med fire overordnede globale mål og 23 specifikke målsætninger for biodiversitet til opnåelse i 2030.
Anders Barfod , lektor ved Aarhus Universitet og medlem af IPBES’ styregruppe, var med til COP15 og siger:
Det var et historisk møde i Montreal og håbet er nu, at vi med nogle mere klart definerede indikatorer og pulsmålinger undervejs bliver bedre i stand til faktisk at nå de vedtagne målsætninger. Det er gået rigtig skidt de sidste to årtier først med 2010 biodiversitetsmålet og siden med de 20 Aichi Targets. Det er heller ingen hemmelighed, at udfordringen er kolossal stor.
Implementering vil i høj grad skulle foregå via det nationale niveau og i Danmarks tilfælde både via EU-samarbejdet og i samarbejde med de 98 danske kommuner. Netop kommunerne var talrigt repræsenteret, hvis vi går en måned længere tilbage i IPBES-samarbejdets aktivitetskalender.
Et symposium på Moesgaard Museum ved Aarhus Universitet dannede nemlig i november 2022 rammen om mulighederne for biodiversitet i det åbne land, og før det, i starten af september 2022, var IPBES-kontoret arrangør af en debat under Klimaborgermødet i Middelfart om lavbundsarealer.
Professor Carsten Rahbek, formand for IPBES-styregruppen, fortæller:
Det danske IPBES-samarbejde er blevet en åbenlys succes. Vi kan se, at det var rigtigt, da vi valgte at etablere kontoret tilbage i 2016 med henblik på at bidrage til at få løftet biodiversitet højere op på den politiske dagsorden og anvendt de kolossalt mange vigtige resultater, der kommer fra de globale IPBES-rapporter. Vi kan nemlig sagtens lære af udlandet i Danmark, selvom vi nok ofte tror, at det kun er omverdenen der skal lære af os. Vi har fået udviklet ekspertudtalelser, undervisningsmateriale, debatindlæg og kronikker, der skal bistå beslutningstagere, de unge og mange andre med at forstå hvad biodiversitet er for en størrelse, og ikke mindst hvad konsekvenserne kan blive, hvis vi fortsætter med at ødelægge den. Jeg har sagt det mange gange før naturen har brug for plads.
I de sidste snart 35 år Carsten Rahbek har arbejdet med biodiversitet i sit professionelle arbejdsliv, ser han, hvordan verden for alvor er ved at få øjnene op for betydningen af biodiversitet, ikke mindst for vores allesammen velbefindende:
Jeg vil så håbe, at vi også begynder at formå at handle derefter, så de kommende generationer også får tilbudt de samme vilkår og handlemuligheder, som min generation har haft”, siger Carsten Rahbek.
Find oversigten her over IPBES i Danmarks aktiviteter 2020-2022 her.
CBS ny samarbejdspartner
Fra Copenhagen Business School glæder den nye repræsentant, lektor Justine Grønbæk Pors, sig til samarbejdet:
Vigtigheden af at få den private og finansielle sektor med, når vi snakker biodiversitet er for alvor ved at gå op for alle i disse år. Vi glæder os meget på Copenhagen Business School til at deltage i dette spændende samarbejde om biodiversitet. På topmødet i Montreal var der rekordstor deltagelse af folk fra private virksomheder og finansielle institutioner og alle snakker nu om inklusion af biodiversitet i de private virksomheders finansielle institutioners arbejde og konkrete vurderinger af afhængigheden og påvirkningen af biodiversitet fra fx erhvervslivet. Vi kender det ikke, men vi ved kun, at det er kæmpestort. Samtidig skal der til at ske en dokumentation og ikke mindst offentliggørelse af sådanne vurderinger fra i første omgang store internationale virksomheder. Det er en spændende tid, vi går ind i, slutter Justine Grønbæk Pors.
Oprustning på kommunikation
IPBES-sekretariatet er i løbet af det seneste år blevet udvidet med en kommunikationsmedarbejder og studentermedhjælpere, og der skrues op for kommunikationen via de sociale medier med både globale resultater fra IPBES-rapporterne og information om den danske situation.
Et varemærke for IPBES er, at der tænker på tværs af sektorer, hvilket ses som helt nødvendigt for at finde realistiske handlemuligheder. Det er mennesket, der har skabt den nuværende biodiversitetskrise, og det er derfor også os, der kan løse den. IPBES-samarbejdet gennemfører bl.a. projekter på bevillinger fra Aage V. Jensen Naturfond og 15. Juni Fonden.
I de forgangne tre år har IPBES-kontoret repræsenteret Innovationsfonden og Miljøministeriet i et europæisk forskningssamarbejde om biodiversitet – det såkaldte Biodiversa+. Koordinator i IPBES-sekretariatet, Lars Dinesen, udtaler:
Jeg er glad for af at have repræsenteret Danmark i dette vigtige partnerskab. Det er en af kontorets vigtigste bedrifter, at få Danmark med i dette samarbejde, fordi det returnerer EU-midler til den danske forskningsverden, og der har vist sig en meget stor tilslutning blandt forskerne til partnerskabet om biodiversitet. Danmark er forskningsmæssigt med helt fremme.
Et vigtigt element i en kommende kommunikationsstrategi for samarbejdet er derfor også at nå ud til en bredere gruppe i befolkningen, forklarer Carsten Rahbek, og uddyber:
Vi har udarbejdet et såkaldt webflow, der bl.a. fortæller om den globale biodiversitetskrise baseret på de internationale IPBES-rapporter og zoomer ind på naturen i Danmark på land og i havet,
Webflow’et bygger bl.a. på et ultrakoncentrat af IPBES’ globale rapport, og resultaterne fra de to ekspertudtalelser, der er lanceret fra samarbejdet og kan ses her: Naturkrisen kan løses | IPBES Danmark
Den nye samarbejdsaftale gælder frem til udgangen af 2025, hvor universiteterne og Miljøministeriet på ny skal have samarbejdsaftalen op til fornyelse.
