Efter fire års arbejde er to nye konsensusrapporter fra IPBES blevet vedtaget i forbindelse med IPBES Plenar 9, der fandt sted i Bonn fra den 3.-9. juli. De to konsensusrapporter – om henholdsvis bæredygtig udnyttelse af vilde arter samt værdisætning af natur og biodiversitet – bliver et vigtigt vidensgrundlag i fremtidige politiske beslutningsprocesser.
Bonn i Tyskland dannede rammerne om den niende IPBES plenarforsamling, IPBES9, som pga. corona var den første fysiske IPBES-forsamling siden 2019 i Paris, hvor den første globale statusrapport fra IPBES blev vedtaget. I år var delegerede fra flere end hundrede medlemslande samlet til det ugelange program, der bl.a. indebar præsentation og forhandlinger af de endelige udkast til de to nye IPBES-rapporter. De nye rapporter får en vigtig betydning som vidensgrundlag i fremtidige politiske beslutningsprocesser, hvor især rapporten om værdisættelse lægger op til et brud med den vante måde at tænke værdi på.
Den danske delegation bestod af Sally Skak og Hannah Petersen fra Miljøministeriet samt professor Neil Burgess (Københavns Universitet og Cambridge University), lektor Thorkil Casse (Roskilde Universitet) og Lars Dinesen fra det danske IPBES-kontor. Plenaret i Bonn blev åbnet af den tyske miljøminister Steffi Lemke samt IPBES-generalsekretær Anne Larigauderie og generalsekretær fra UNEP, danske Inger Andersen.
Forsiden af IPBES-rapporten “The Sustainable Use of Wild Species Assessment” 
Forsiden af IPBES-rapporten “The Diverse Values and Valuation of Nature”
Bæredygtig udnyttelse af vilde arter
Fisk, træer og svampe er blot nogle af de flere end 12.000 vilde arter, som udnyttes af mennesker, og som over to mia. mennesker er afhængige af i deres husholdning verden over. Det slår rapporten Sustainable Utilization of Wild Species (”Wild Species Assessment”) fast, der blev vedtaget den 8. juli.
EU-landene satte deres præg på rapporten, og Danmark fik bl.a. inkluderet en sætning om, at udnyttelsen af biodiversitet skal ses i lyset af en generel og markant nedgang i klodens bestande af arter på en tredjedel i 2010 – og med en sandsynlig risiko for næsten en halvering frem mod 2050. Dvs. en generel løbende forringelse af hele resursebasen.
Læs mere om rapporten her.
Værdisættelse af naturen som paradigmeskift
Værdisættelse af naturen er ikke kun et spørgsmål om kroner og øre. Det er et af hovedbudskaberne i den anden rapport, der blev vedtaget i Bonn efter lange forhandlinger. Rapporten Diverse Values and Valuation of Nature (”Values Assessment”) handler om metoder til at opgøre eller anskue værdier af natur og biodiversitet, hvor eksperterne bag rapporten bl.a. understreger, at årsagerne til den globale biodiversitetskrise, samt handlemulighederne til at imødegå dem, hænger tæt sammen med de måder, hvorpå naturen bliver værdisat i politiske og økonomiske beslutningsprocesser.
Professor Mette Termansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet er hovedforfatter på et af kapitlerne i rapporten, som opfordrer til, at vi bevæger os væk fra at fokusere på individuelle og ofte materielle goder til værdier på tværs af samfundet og koblet til indikatorer for bæredygtighed. Det er nødvendigt for at sikre den gennemgribende forandring, der skal til for at sikre biodiversiteten.
Ifølge Mette Termansen er der med andre ord behov for et paradigmeskifte, hvor de mange forskellige værdier af natur og biodiversitet bliver indregnet i samfundsøkonomiske analyser:
”I dag inddrages kun et snævert sæt af materielle værdier såsom markedsværdien af biomassen. Det handler om, hvordan fx Finansministeriet kan opgøre, hvordan naturen bidrager til værdi i samfundet og hvordan disse værdier i højere grad kan inddrages af beslutningstagerne”, udtaler hun i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Læs mere om Values-rapporten her.
Flere rapporter på vej
Ud over arbejdet med de to aktuelle konsensusrapporter, blev det under plenaret i Bonn vedtaget at igangsætte en ny IPBES-rapport om biodiversitet og den private sektor, der skal belyse erhvervslivets store afhængighed og påvirkning af biodiversitet, samt mulighederne for at de private virksomheder og finansielle institutioner drejer sig i en mere naturvenlig retning. Rapporten forventes at komme i 2025.
Endelig er yderligere tre IPBES-rapporter under udarbejdelse – en om invasive arter, der forventes at blive præsenteret næste år, samt to rapporter om henholdsvis grundlaget for den gennemgribende forandring (”transformative change”), der vurderes nødvendig for at vende biodiversitetskrisen, og sammenhængen i problemer og løsninger mellem biodiversitet og andre verdensmål om vand, klima, sundhed og fødevarer, der forventes at blive præsenteret under plenar 11 i 2024.
Næste års IPBES-plenarforsamling afholdes i Wisconsin, USA.
