I næste uge begynder forhandlingerne til den 11. IPBES-plenarkonference i Windhoek i Namibia – den mest skelsættende IPBES-konference siden den globale biodiversitetsrapport blev vedtaget i Paris i 2019.
Plenarkonferencens særlige betydning skyldes, at det er to store globale rapporter, der fremlægges for repræsentanter for cirka 150 regeringer i Windhoek i Namibia, og som begge er spået til at have en effekt langt ud i fremtiden som grundlag for en bedre forståelse af den grønne omstilling. Bestillingen af rapporterne kommer fra de enkelte landes regeringer, som også vil være til stede i Namibia til at godkende dem.
Det er rapportudkast om barrierer og muligheder for at skabe grundlæggende, systemiske såkaldte transformative forandringer, der skal præsenteres og under behandling sammen med en rapport om koblingen og afvejninger mellem biodiversitet, fødevarer, sundhed, vand og klima. Begge rapportudkast er stemplet fortrolige, inden forhandlinger går i gang i Namibia, hvor embedsfolkene fra IPBES-landene kan spørge ind til resultaterne og foreslå ændringer. Det er op til eksperterne at forkaste eller acceptere ønsker og forslag om ændringer helt afhængigt af, om det understøttes af forskningsbaseret viden eller anden afgørende ekspertise.
Transformativ forandring
Rapporten om transformative forandringer er først og fremmest sat i verden for at adressere de bagvedliggende årsager til biodiversitetskrisen, der hidtil har vist sig umulige at håndtere. I årtier har den primære fokus været på de direkte trusler fra landbrug, skovbrug og fiskeri samt at sikre effektivt beskyttede områder og vende bestandsnedgangen af truede arter.
Det er stadig afgørende, og der er fortsat meget lang vej igen. Men rapporten om transformative forandringer har et endnu bredere sigte på de store bagvedliggende menneskelige faktorer, der driver disse tilbagegange og udryddelse af gener, bestande, arter og økosystemer overalt på kloden. Faktorerne omfatter bl.a. demografiske og sociokulturelle faktorer, økonomisk vækst, teknologisk udvikling, dårlig regeringsførelse og ineffektive institutioner.
Indholdet i rapporten forventes at udfordre den eksisterende samfundsmodel og komme meget tættere på en forståelse af den systemiske forandringer på tværs af værdier, strukturer og sektorer, som er foreslået af IPBES som løsning på biodiversitetskrisen.
Under et tidligere symposium om transformativ forandring arrangeret af IPBES i Danmark og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet i regi af netværket om økosystemtjenester blev principper for en forandring diskuteret. Det inkluderede bl.a. lighed og retfærdighed, pluralisme og inklusion, ny vinkel på menneskets natursyn og løbende læring og forståelse og justeringer af omstillingen. Sidstnævnte blandt andet fordi ingen kender vejene frem med sikkerhed. Med andre ord der er mange ændringer og tiltag, der skal spille sammen, og resultaterne er ikke alle til at overskue på forhånd.
Det kan lyde abstrakt, men er ikke desto mindre det, som en samlet forskningsverden i IPBES fremfører, er nødvendig for at skabe den forandring, der ikke er lykkedes igennem de sidste over 30 år på trods af tiltagende global enighed om, at biodiversitetskrisen skal og bør vendes.
Fødevarer, vand, sundhed og klima
Den anden store rapport, som eksperterne præsenterer, har fokus på sammenhængen mellem natur og øvrige verdensmål som sundhed, vand, fødevarer og klima. Disse er samtidig temaer for de allerede kendte verdensmål, der sigter efter opnåelse frem mod 2030. De mange forskere og eksperter er her bragt sammen for at adressere forståelse for sammenhængene og dermed også de vigtige afvejninger, der vil være, når både biodiversitets- og klimakrisen skal vendes, og der samtidig skal være stabile forsyninger af fødevarer og vand samtidig med at grundlaget for menneskers sundhed også sikres.
Rapportudkastet kommer med et overblik over udvikling i, og sammenhæng mellem, biodiversitet og hvert af de fire temaer. Der vil være stor fokus på balancer, fordi handlemuligheder og løsninger inden for et tema påvirker hverandre. Derfor kigger man også på en række forskellige scenarier frem mod 2050, der kombinerer en udvikling inden for de enkelte områder, der tilsammen giver overordnede billeder for fremtiden. Hele tre kapitler sidst i rapporten er dedikeret til at angive handlemuligheder, retninger og scenarier.
Den helt overordnede tilgang er således, at løsningerne på et tema (verdensmål) ikke kan ses i isolation, men skal samtænkes med de øvrige. I mange tilfælde vil løsninger kun tilgodese et eller få af målene, men på bekostning af de andre. Sådanne afvejninger mellem afgørende og vigtige mål er afgørende at belyse og forstå.
Ny global IPBES-rapport
Udover de to store skelsættende rapporter, der skal til diskussion og forelægges landenes accept, skal medlemslandene også aftale indholdet af en ny global rapport, der forventes at udkomme i 2028. Denne rapport vil bl.a. give en status på implementering af de globale biodiversitetsmål (GBF, Global Biodiversity Targets) under Kunming-Montreal-aftalen fra 2022 samt endnu en nøgtern vurdering af status for biodiversitet siden den sidste status. Rapporten vil vurdere udviklingen i biodiversitet frem til 2025 med fokus på de sidste 50 år, men vil også kigge tilbage fra før den industrielle revolution.
Som ved den første globale IPBES-rapport, og som nævnt andre rapporter fra IPBES, vil der være fokus på at angive handlemuligheder. Her vil man kigge ind i målene i de forskellige globale aftaler og det implementeringsrespons, aftalerne har medført. Derudover vil der blive bygget oven på de otte IPBES-rapporter, der er kommet til siden den første globale rapport i 2019.
Der vil også være fokus på finansiering og hvordan barrierer ift. GBF-målene kan adresseres. Handlemulighederne vil have et langsigtet tidsperspektiv helt frem mod 2100. men med fokus på 2030 og 2050 ift. de overordnede FN-mål om at vende biodiversitetskrisen.
Endelig vil et fjerde og sidste vigtigt punkt være en diskussion af, hvordan det store arbejde, der foregår i klimapanelet IPCC og i naturplatformen IPBES med at analysere henh. udviklingen i og løsning af biodiversitet- og klimakriserne kan bringes tættere sammen.
I praksis kan det betyde et øget engagement og deltagelse af klimaeksperter fra IPCC til biodiversitetskonferencerne i IPBES og omvendt og samarbejde om at udarbejde fælles produkter, der sammentænker mål og løsninger for de to globale kriser. Også her vil der være afvejninger og fælles løsninger. Der er således blandt de indkomne forslag fra IPBES-landene stillet forslag om en fælles rapport om klima og biodiversitet, hvor man undersøger sammenhænge og synergieffekter. Her vil bl.a. naturbaserede løsninger være et vigtigt koncept i den sammentænkning.
Den danske delegation i Namibia består af vicedirektør i Trepartsministeriet, Katrine Nissen, der er delegationsleder og medlem af IPBES i Danmarks styregruppe, Michael Grell fra det nye ministerium samt Lars Dinesen, koordinator i IPBES i Danmark.
IPBES i Danmark arrangerer to vigtige symposier i kølvandet på rapporterne. Det første løber af stablen 28. januar på Københavns Universitet i samarbejde med KU Green Solutions Centre under titlen ”Hvordan adresserer vi biodiversitetskrisen sammen”, mens det andet symposium finder sted den 19. februar 2025 på Copenhagen Business School med forfattere fra den globale rapport med fokus på, hvordan vi skaber transformative forandringer.
