Hvis vi skal imødegå biodiversitetskrisen, er der behov for, at vi griber tingene helt anderledes an, end vi plejer. Transformative forandringer, og frø til at skabe sådanne forandringer, var omdrejningspunktet for en konference på Københavns Universitet den 23. september 2024. Læs mere og find konferencens præsentationer nederst i artiklen.
Hvis vi vil løse biodiversitetskrisen, kræver det gennemgribende – eller transformative – forandringer. Det betyder, at vi skal gøre tingene markant anderledes, og ikke bare lidt mere eller mindre af noget, vi allerede gør. Biodiversitetskrisen kræver sammen med klimakrisen og forureningskrisen et helt andet værdi- og tankesæt, end vi er vant til.
Af IPBES bliver transformativ forandring defineret som nødvendigheden af grundlæggende og gennemgribende forandringer på tværs af økonomi, samfund og miljø. Transformative Change er temaet for den kommende globale konsensusrapport fra IPBES, der bliver fremlagt i Namibia i december 2024.
Den 23. september dannede Københavns Universitet rammen om konferencen ”Transformativ forandring og økosystemtjenester” arrangeret i regi af Dansk netværk om biodiversitet og økosystemtjenester i et samarbejde mellem IPBES i Danmark og EU-forskningsprojektet SELINA.
Her blev dagens deltagere i selskab med forskere og fagpersoner klogere på, hvordan eksisterende projekter og initiativer kan understøtte og inspirere til transformativ forandring, og hvad der i det hele taget skal til for at skabe den nødvendige transformative forandring. Der var også fokus på, hvordan vi kan accelerere denne proces omfattende både biodiversitet og økosystemtjenester som f.eks. klimaet.
Globale perspektiver og transformative visioner
Til at sætte scenen gav Dr. Ir. Dieter Cuypers fra Belgien og projektleder i EU-projektet SELINA et oplæg om, hvad transformative forandringer betyder, og hvorfor de er nødvendige, og ikke mindst hvilken faglig viden, der ligger bag at lykkes med at få sådanne forandringer til at ske.
Transformative forandringer var for alvor den handlemulighed, den globale rapport fra IPBES i 2019 lancerede. For at biodiversitetskrisen og de relaterede kriser kan løses, skal samfund over hele verden løftes ind i en transition baseret på en identifikation og forandring via samfundsmæssige såkaldte løftepunkter.
Hvis det lyder som et paradigmeskifte og en kæmpestor udfordring, er det rigtigt forstået. Koordinator i IPBES i Danmark, Lars Dinesen, gav efterfølgende konferencens deltagere en indføring i transformative forandringer set fra IPBES’ perspektiv med erfaringer og fokus fra IPBES globale science-policy-arbejde og sammenhæng til nationale aktiviteter.
Hvordan vurderes det f.eks., om projekter og aktiviteter rammer ind i konceptet af transformative forandringer eller har transformativt potentiale, så vi begynder at få en fælles forståelse af, hvad der skal til?
Som repræsentant for de unges stemme var Astrid Blom fra Den Grønne Ungdomsbevægelse inviteret til at give et indblik i bevægelsens perspektiver og politiske arbejde med manifester om bl.a. ”levedygtigt landbrug” og ”retfærdig naturbevarelse”. I den forbindelse slog Astrid Blom et slag for at illustrere utopien, og se på hvordan visionen ser ud i bestræbelserne på at skabe motivation, optimisme og til at insistere på en bedre fremtid. Et af flere konkrete forslag var at indføre grøn værnepligt.
Lokale perspektiver og naturgenopretning
I konferencens anden del flyttede fokus til præsentation af konkrete danske projekter:
Professor Henrik Vejre, Københavns Universitet, og Mathias Utoft Jørgensen, Silkeborg Kommune, fortalte om pilotprojektet om at skabe en helhedsplan for Gudenådalen med inddragelse af private og offentlige interessenter og en helhedsplan med fokus på biodiversitet, klima, hydrologi og vandkvalitet og friluftsliv.
Lars Malmborg, Aage V. Jensen Naturfond, præsenterede efterfølgende fondens arbejde med at sikre og genoprette naturværdier og biodiversitet på nogle af fondens arealer. Aage V. Jensen Naturfond er Danmarks største private arealejer, og det afgørende er at genoprette naturlig hydrologi og naturlige dynamikker på fondens arealer og skabe en sammenhængende forvaltning med sikring og forbedring af biodiversitet som det primære omdrejningspunkt.
Endelig delte Jannik Seslef, projektleder i Assens Kommune, sin og kommunens erfaringer med at arbejde med interessenter i vådområdeprojekter og forandre landskabet gennem samarbejde og udtagningsprojekter. Fokus er i høj grad på at få forandringer til at ske og samtidig sikre, at de lokale samfund forstår og ser fordelene og mulighederne. En specifik case er naturprojektet Holmehave, hvor de forskellige lokale og overordnede interesser søges afvejet og balanceret.
Inspiration fra SELINA
EU-projektet SELINA (Science for Evidence-based and Sustainable Decisions aboutNatural Capital) er et internationalt og tværfagligt projekt med 31 partnerlande, som er søsat ud fra målet om at støtte interessenter fra både den private og offentlige sektor med evidensbaseret viden, guidelines og anbefalinger til at opnå transformativ samfundsforandring inden for rammen af EU’s grønne pagt (Green Deal) samt EU’s biodiversitetsstrategi for 2030.
Erling Andersen fra Københavns Universitet præsenterede eksempler fra SELINA-projektet sammen med Inge Liekens, miljøøkonom og forsker ved VITO, Belgien. Konferencen blev afsluttet ved at dagens deltagere var inviteret til at indgå i en ”World Café” med rundbordsdiskussioner af ideer, muligheder og barrierer for transformativ forandring.
Resultaterne vil indgå i et kommende møde i Dansk netværk om biodiversitet og økosystemtjenester.
Find præsentationerne fra konferencen her: IPBES i Danmark – Vidensdeling
