Den private sektors rolle i biodiversitetskrisen er for alvor blevet bragt i spil, og if\u00f8lge et nyt EU-direktiv vil der fremover blive stillet krav til virksomheders b\u00e6redygtighedsrapportering, herunder p\u00e5virkning og afh\u00e6ngighed af natur og \u00f8kosystemtjenester (Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD<\/em>). Det nye EU-direktiv forventes at v\u00e6re indarbejdet i dansk lovgivning i sommeren 2024, og vil derefter stille helt nye krav til virksomhedernes ESG-rapportering, som inkluderer omr\u00e5derne milj\u00f8 og klima (E), sociale forhold (S) og virksomhedsledelse (G). De konkrete rapporteringsstandarder er lige nu under endelig vedtagelse i EU.<\/p>\n\n\n\n Vedtagelsen af Kunming-Montreal-aftalen fra 2022 har v\u00e6ret startskuddet til en kraftig opskalering af den internationale opm\u00e6rksomhed p\u00e5 private virksomheders effekt p\u00e5, og afh\u00e6ngighed af, naturens resurser. Den globale biodiversitetskrise og dens konsekvenser for de private virksomheder og finansielle institutioner bliver snart m\u00f8dt med EU-lovkrav om dokumentation og rapportering af effekt og afh\u00e6ngighed samt om total \u00e5benhed, hvor dokumentationen og herunder virksomhedernes tiltag bliver lagt \u00e5bent frem. En ny IPBES\u2019 metoderapport om biodiversitet og den private og finansielle sektor er under udarbejdelse og forventes at komme i 2025.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6s ogs\u00e5: Nu begynder implementeringen af COP 15 biodiversitetsm\u00e5lene<\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n Foruden de krav der f\u00f8lger med EU-direktivet med krav om rapportering er et andet rapporteringskrav, EU-taksonomiforordningen, allerede tr\u00e5dt i kraft i 2022. Her skal virksomheder klassificere alle deres \u00f8konomiske aktiviteter, herunder oms\u00e6tning, investeringer og driftsudgifter, efter 6 forskellige klima- og milj\u00f8m\u00e5l. F\u00f8r en \u00f8konomiske aktivitet kan betegnes som b\u00e6redygtig, skal den bidrage positivt til mindst \u00e9t af de 6 m\u00e5l, samt ikke g\u00f8re v\u00e6sentlig skade p\u00e5 de resterende klima- og milj\u00f8m\u00e5l herunder naturen.<\/p>\n\n\n\n B\u00e5de CSRD og EU-taksonomien vil i f\u00f8rste omgang omfatte store b\u00f8rsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, men da p\u00e5virkningerne g\u00e6lder hele v\u00e6rdi- og forsyningsk\u00e6den, vil kravene indirekte komme til at have betydning for b\u00e5de sm\u00e5 og mellemstore virksomheder (SMV). Desuden vil b\u00f8rsnoterede SMV\u2019er blive omfattet af loven fra 2026. Netop SMV\u2019erne var i fokus under temadagen \u201dBiodiversitet og SMV\u2019ers rolle\u201d, der fandt sted i K\u00f8benhavn den 31. oktober i et samarbejde mellem IPBES i Danmark, CLEAN \u2013 Danmarks milj\u00f8klynge<\/a>, CBS<\/a> og DTU<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Under v\u00e6rtskab af CBS, var flere end 60 repr\u00e6sentanter fra danske SMV\u2019er og \u00f8vrige interessenter m\u00f8dt op til temadagen for at blive klogere p\u00e5 lang r\u00e6kke relevante sp\u00f8rgsm\u00e5l om s\u00e6rligt den kommende b\u00e6redygtighedsrapporterings betydning (CSRD) for danske SMV\u2019er, foruds\u00e6tninger for at im\u00f8dekomme disse krav samt sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt der er forretningsm\u00e6ssige fordele i at bidrage positivt til biodiversitetsdagsordenen.<\/p>\n\n\n\n Flere eksperter var inviteret ind for at motivere svarene p\u00e5 de br\u00e6ndende sp\u00f8rgsm\u00e5l, herunder Katherine Richardson, professor ved Center for Makro\u00f8kologi, Evolution og Klima ved KU\u2019s Globe Institute. Her slog hun fast, at biodiversitetskrisen er mindst lige s\u00e5 vigtig som klimakrisen, og hun opfodrede bl.a. virksomhederne til at holde regnskab \u2013 i hele v\u00e6rdik\u00e6den \u2013 over b\u00e5de arealanvendelse og biomasseanvendelse, ligesom et ledelsesm\u00e6ssigt ansvar i at \u00f8ge medarbejdernes forst\u00e5else og engagement er n\u00f8dvendigt.<\/p>\n\n\n\n Om der decideret er penge at tjene p\u00e5 biodiversitetsinvesteringer, vil fremtiden vise, konkluderede Katherine Richardson, men tilf\u00f8jede, at vi trods alt ved, at man kan tabe penge p\u00e5 ikke at have det for \u00f8je.<\/p>\n\n\n Blandt dagens opl\u00e6gsholdere var ogs\u00e5 Morten Knudsen, lektor ved Institut for Organisation p\u00e5 CBS, der gav temadagens deltagere en introduktion til de barrierer der er for at skabe forandring med afs\u00e6t i landbruget og den danske svineproduktion som case.<\/p>\n\n\n\n Her understregede Morten Knudsen den potentielle faldgrube, som virksomheder kan falde i, hvis den interne organisering ender med at sp\u00e6nde ben for de gr\u00f8nne ambitioner. Dette, argumenterede Morten Knudsen for, er tilf\u00e6ldet i dansk landbrug, hvor organiseringen sigter mod at blive ved med at optimere den eksisterende produktion, og hvor organiseringen til at underst\u00f8tte en gr\u00f8n omstilling er ganske begr\u00e6nset.<\/p>\n\n\n\n En virksomhed, som har taget forandring til sig, er VELUX Gruppen, hvis aktiviteter blev pr\u00e6senteret af Sune Tobias Grollov, chef for Public Affairs i Norden. Virksomheden har siden sin grundl\u00e6ggelse i 1941 haft som m\u00e5l at v\u00e6re en akt\u00f8r p\u00e5 forkant i samfundet \u2013 et m\u00e5l som er blevet omsat til konkrete tiltag. Bl.a. har VELUX Gruppen sat sig for at fjerne 4,5 millioner tons CO2<\/sub> fra atmosf\u00e6ren inden 2041, svarende til virksomhedens historiske udledninger, samtidig med, at VELUX nu fors\u00f8ger at tage hul p\u00e5 en mere kompleks indsats for biodiversiteten. Et samarbejde <\/a>mellem VELUX Gruppen og WWF – Verdensnaturfonden, som inkluderer skovprojekter i Uganda, Vietnam og Madagaskar, har gjort, at de bev\u00e6ger sig p\u00e5 vej mod denne m\u00e5ls\u00e6tning.<\/p>\n\n\n\n Foruden de opl\u00e6g fra forskere, eksperter og virksomhedsrepr\u00e6sentanter blev programmet afsluttet med en paneldebat med Karin Klitgaard fra Dansk Industri, Katherine Richardson KU, Sune Tobias Grollov, VELUX og Isabelle Brodden fra islandske Klappir. Her blev barrierer og muligheder og risikoen for \u201dgreenwashing\u201d debatteret, og det blev i den forbindelse understreget, at begrebet \u201db\u00e6redygtighed\u201d skal bruges med stor omhu. Derudover blev der, i tr\u00e5d med Morten Knudsens indl\u00e6g og Velux gruppen som eksempel, lagt v\u00e6gt p\u00e5, at vi har et f\u00e6lles ansvar, men at frivillighed, samarbejder og gode intentioner kun har haft begr\u00e6nset effekt. Derfor er EU-kommissionen og i \u00f8vrigt ogs\u00e5 bakket op af en r\u00e6kke virksomheder sl\u00e5et ind p\u00e5 en ny bane med politisk regulering og lovkrav.<\/p>\n\n\n\nKan man tjene penge p\u00e5 biodiversitet?<\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.ipbes.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/temadag-1-1024x715.jpg\")
<\/figure><\/div>\n\n\nGr\u00f8n omstilling indeb\u00e6rer forandring<\/h3>\n\n\n\n
Risiko for greenwashing<\/h3>\n\n\n\n